Müesli er da bare mums! Og jeg elsker at drysse det på min morgenmad især på smoothie bowls – jeg drysser hvor der drysses kan 😉
Det er super nemt at lave, sundt og så smager det altså bare super skønt!
Ha’ en mumse-lækker dag!
Opskrift
INGREDIENSER
– 8 dl. grovvalsede havregryn (brug glutenfri for en 100% glutenfri müesli)
– ½ tsk. vaniljepulver
– 1 tsk. kanel
– 1 dl. nødder (jeg brugte mandler og hasselnødder)
– ½ dl. vand
– 2 spsk. kokosolie
– 1 spsk. kokossukker (kan undlades eller skiftes ud med lidt honning)
FREMGANGSMÅDE
Tænd ovnen på 150C. Hak nødderne groft og bland dem i en skål med havregryn, vaniljepulver, kanel og kokossukker. Bland i en lille skål vand og kokosolie og hæld det derefter i müesli-blandingen. Brug hænderne til at blande væsken godt rundt i havregrynene.
Bag i ovnen på en bageplade med bagepapir indtil gylden (ca. 30-40 minutter). Rør lidt rundt i müeslien hver 10. minut.
4 Comments Tilføj dine