Jeg har hygget mig lidt i weekenden med at lave marmelade. Jeg synes marmelade er super lækkert men undrer mig, hver gang jeg ser marmelade i supermarkederne, over at det skal fyldes med bunkevis af sukker. Frugt er skønt og sødt og behøver ingen sukker efter min mening.
Så her er en super nem (kun 2/3 ingredienser) opskrift på marmelade fyldt med frugt og helt uden sukker så den kan nydes i mægtige mængder med god samvittighed.
Frugt er godt – sukker er skrot (den er da helt gal med mig i dag)
Marmeladen er også super lækker som topping på havregrød!
Ha’ en mægtig mandag!
Opskrift
INGREDIENSER:
– 400g frosne jordbær
– 150g frosne rarbarber
– 2 spsk. chiafrø (kan undlades)
FREMGANGSMÅDE:
Kom jordbær og rarbarber i en gryde og varm det ved lav varme indtil der begynder at komme lidt væske i bunden. Skru herefter op for varmen og lad massen simre indtil der ikke er flere klumper i. Rør undervejs.
Når marmeladen er færdig kan du tilsætte chiafrøene. Chiafrøene giver en endnu mere lækker jelly-konsistens men hvis du ikke har nogle chiafrø kan de sagtens undlades. Du får alligevel en lækker marmelade.
Opbevar i et syltetøjsglas eller en anden lufttæt beholder.
Hej 🙂 Det lyder rigtig lækkert, ved du ca. hvor længe marmeladen kan holde sig i køleskabet?
LikeLike
Hej Sofia,
Det kommer lidt an på hvad du opbevarer den i men marmeladen skulle gerne som minimum kunne holde 5 dage i køleskabet.
// Cecilie, SUnd
LikeLike