Havregrynskugler der er gode for både krop, sind og smagsløg 🙂
Jeg håber I alle er kommet godt igennem december-eksamener og nyder lidt velfortjent juleferie. Jeg tilbringer selvfølgelig en stor del af min juleferietid i køkkenet hvilket har resulteret i disse herlige, og ikke mindst sunde, havregrynskugler – hvad mere kunne man ønske sig? 😉
Opskrift
Ca. 25 stk.
Ingredienser:
– 10 dadler (friske – ikke tørret)
– ½ tsk. vaniljepulver
– 2 spsk. kakaopulver
– ½ dl. kokosmel (+ lidt ekstra til pynt)
– 1½ dl. havregryn (+ lidt ekstra til pynt)
– 1 spsk. vand
Fremgangsmåde:
Blend dadler (husk at fjerne stenene), vaniljepulver og kakaopulver i en foodprocessor indtil det samler sig til sammenhængende masse (en gaffel og nogle stærke arme kan også bruges). Tilsæt herefter de resterende ingredienser og blend igen indtil en ensformig, sammenhængende masse opnås.
Tril massen til små kugler og rul dem i havregryn og kokosmel.