Kokos-Kærlig Konfekt

Juletid er konfekt tid! Disse konfekt kugler har vi lavet hvert år til jul hjemme i min familie så længe jeg kan huske. I år har jeg dog givet dem en lille sund-makeover og de er blevet godkendt af test-panelet – de blev rent faktisk vurderet bedre end de oprindelige. Forandring fryder jo en gang i mellem 😉

Ha’ en konfektfyldt lillejuleaftensdag!

Opskrift

Ca. 40 stk.

Ingredienser:
– 15 dadler
– ½ spsk. agavesirup (kan evt. undlades og erstattes med 3-4 dadler)
– 100g valnødder
– 2½ dl. kokosmel
– 200g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Blend dadlerne og sirupen i en foodprocessor indtil der ikke er nogen store klumper dadler (en gaffel og lidt armkræfter kan også bruges). Hak valnødderne semi-groft og hæld dem i en skål sammen med kokosmelet. Tilsæt dadel-honning massen og ælt det sammen med hænderne (du skal kunne trykke dejen sammen til små kugler). Rul små kugler af dejen og stil dem på køl imens chokoladen smeltes. Når chokoladen er klar dyppes kuglerne i chokoladen. Drys evt. med krymmel eller kokosmel. Lad chokoladen tørre inden konfekten spises.

TIP: Dyb løbende fingrene i vand når du skal lave kuglerne – så er det nemmere at arbejde med den lidt klistrede masse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s