Sommer sød jordbær-rabarber grød med cremet og lækker kokos “fløde”. Den perfekte solskins dessert.
Opskrift
2-3 portioner
INGREDIENSER:
– 400g frosne jordbær
– 200g rabarber
– 2 tsk. vaniljesukker (eller ½ tsk. vaniljepulver)
(Juster selv jordbær-rabarber forholdet alt efter hvor sød/syrlig en grød du gerne vil have. Hvis du gerne vil have en sødere grød tilsæt da flere jordbær og mindre rabarber. Og omvendt hvis du gerne vil have en mere syrlig grød)
FREMGANGSMÅDE:
Skær rabarberne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med jordbær og vaniljesukker. “Kog” grøden på middelhøj varme indtil der ikke er flere frugt-klumper – rør løbende i gryden. Når der ikke er flere frugt-klumper tilbage lad da grøden simre i 15-20 minutter ved middel varme. Lad herefter grøden køle helt af. Bare rolig, grøden bliver tykkere når den køler af.
SERVER MED KOKOS “FLØDE“:
– ½-1 dl. kokosmælk med ½ tsk. vaniljesukker pr. portion (alt efter hvor kokos-fløde glad du er – jeg plejer at drukne min grød i det 😉 )