Kikærter der smager af kage?! Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt… men det er ganske rigtigt og smaskhamrende lækkert!
Opskrift
INGREDIENSER:
– 2 dåser kikærter
– 4 spsk. peanutbutter
– 4 spsk. ahornsirup
– 2 tsk. vaniljesukker
– 1 tsk. bagepulver
– 2 tsk. natron
– 4 spsk. havregryn (evt. glutenfri)
– 80g mørk chokolade
FREMGANGSMÅDE:
Hæld vandet fra kikærterne og skyld dem godt. Kom dem herefter i en foodprocessor (eller blender) sammen med resten af ingredienserne (undtagen chokoladen) og blend det godt til en ensformig dej opnås.
Hak chokoladen groft og rør det i dejen.
Dæk en form med bagepapir (jeg brugte et 27×18 cm glasfad)
Hæld dejen i formen og fordel den i et jævnt lag.
Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter
Lad kagen køle af på en rest inden servering.